Ebeltoft By

Ebeltoft gågade ligger ca. 1 km fra Ebeltoft Strand Camping. Her finder du bindingsværkhuse og stokroser, spændende butikker, kunsthåndværkere og hyggelige restauranter.

Byens histore går tilbage til 1100-tallet, hvor et lille bysamfund var at finde i området hvor kirken ligger. Byen bredte sig nordpå og i 1576,  275 år efter at kongen havde givet byen købstadsrettigheder, blev det første rådhus opført. I 1789 blev det erstattet af arkitekt Anders Kruuses berømte rådhus, som i dag er en af byens store turistattraktioner. Det gamle rådhus er, om end ikke verdens mindste, så i hvert fald Danmarks mindste rådhus.

Byen har 4 havne. Der er både lystbådehavnen i den gamle Trafikhavn og Færgehavnen 3 kilometer syd for byen samt fiskerihavnen, lille og pittoresk og med duft af tjære og tovværk, et charmerende sted hvor du kan købe frisk fisk. Og har man lyst til at drømme sig ud på langfart med sejlbåde - så smut over i Skudehavnen. 


Arrangementskalendre
Vores tip - tjek www.ebeltoft.dk for at se hvad der sker i byen lige nu. Besøg www.nationalparkoutdoor.dk hvor du kan du se hvilke outdoor arrangementer der tilbydes.

Torvejazz i Ebeltoft
Torvejazz i Ebeltoft byder på alt fra en lille gadetrio over fed blues til en traditionel jazzkvintet og sågar et vaskeægte bigband. Jazz på Rådhustorvet hver lørdag i juli og august kl. 12-14
byvandring med guide
Byvandring med guide
tag med på guidede ture i Ebeltofts gamle bykerne med fortællinger om huse og mennesker.


Vægterne i Ebeltoft
Vægterne skulle sørge for ro og orden, tænde og slukke gadebelysningen og holde øje med, at der ikke opstod ildebrand.Traditionen tro kan man se og høre vægterne hver aften om sommeren. Vægtersang ved Det gamle Rådhus kl. 20 og 21 og kl. 22.
Det gamle rådhus i Ebeltoft danner rammen om romantisk bryllup
500 bryllupper om året. Det gamle Rådhus er kendt og elsket af mange – måske især de mange, der hvert år bliver viet på Det gamle Rådhus. Bryllupper
Marked ved det gamle rådhus i Ebeltoft
Torvemarked. Der er boder med kunsthåndværk og husflid, såsom keramik, glas, smykker, sølvsmed, lædersmed, billedkunst samt  boder med frisk frugt og grønt. Juli - August hverdage 10.00-17.30 lørdage 10.00-14.0.
Det lille gule tog kører ved Det Gamle Rådhus i Ebeltoft
Det lille gule tog kører i sommerferien med start fra Det Gamle Rådhus

vandrestier i Ebeltoft
Vandrestier finder du mange af i skøn og afvekslende natur. F.eks. 4 kløverstier i Ebeltoft, Gravlevstien, Ahl, Mols Bjerge m.m. Få vejledning og kort i Informationen.

Ebelfestival
Ebelfestival - en spændende festival i æblernes tegn i efterårsferien.

Sommerfest Ebeltoft
Sommerfest i Ebeltoft på strandpladsen i uge 29 med marked og tivoli.
guidede cykelture i Ebeltoft
Hver tirsdag året rundt med start på P-pladsen ved Fregatten: Start kl. 10.00