Om Campingpas/Camping Key Europe

 
   
Alle, der overnatter på campingpladser godkendt af Campingrådet, skal have et campingpas
Camping Key Europe gælder som gyldigt identifikation og campingpas. Kortet er personligt og indeholder de nødvendige data, som
myndighederne kræver, for at Schengen-aftalen overholdes. Kortet har magnetstribe, og det giver derfor en hurtig ind- og udtjekning
fra campingpladsen.

Alle campingpas har indbygget en ansvarsforsikring, der dækker skader overfor 3. person og som træder i kraft,
hvis egen ansvarsforsikring ikke dækker eller haves.

Camping Key Europe afløser de hidtidige Camping Card Scandinavia og Camping Card International i Danmark.
Camping Key Europe kan købes på alle danske campingpladser eller gennem en forbrugerorganisation, der er medlem af camping-
rådet. Camping Key Europe er et samarbejde mellem forbrugerorganisationer som f.eks ADAC, ANWB, DCU, FDM og campingplads-
organisationer i Europa. Derfor accepteres kortet også i alle europæiske lande.
Det gælder i det kalenderår, det er udstedt, og dækker enkeltpersoner, ægtefæller, samboende par og
familier med hjemmeboende børn under 18 år.
Campingpasset kan bestilles eller fornyes med et nyt årsmærke ved ankomst til pladsen.

Camping Key Europe kan også bestilles online
Herved sparer du tid ved indskrivning på campingpladsen. Ekspeditionstiden ved online bestilling er typisk 3 hverdage.
Ved online bestilling af Camping Card Scandinavia skal man oplyse nummeret for sit nationale pas og sin e-mail adresse.
Gå til online bestilling af Camping Key Europe  
   
Transitpas
Transitpas er en mulighed for dem, der i et kalenderår kun vil overnatte i få dage på forskellige godkendte campingpladser.
Forsikringsdækningen er den samme som for de andre Campingpas.
Prisen pr. dag er ca. en tredjedel af et almindeligt Campingpas og det udstedes af den campingplads, man først besøger.
Et Transitpas kan efter 3 overnatninger konverteres til et Campingpas.
 
   
Gruppepas
Gruppepas udstedes til skoler, børnehaver, efterskoler, idrætsforeninger m.fl.
Gruppen skal bestå af mindst 5 og højst 11 deltagere og gruppens leder skal være fyldt 18 år.
Passet skal for at være gyldigt, være ledsaget af en navneliste med samtlige deltagere.