Syddjurs stilfærdige seværdigheder

Djursland har Danmarks højeste koncentration af turistattraktioner.
De højest profilerede af dem er naturligvis kommercielle, men mange af dem er
helt gratis at besøge.
Herunder beskrives nogle af de gratis glæder i Syddjurs Kommune på Djursland.

Nationalpark Mols Bjerge
Ligger i et af landets smukkeste og mest kuperede landskaber. Området har været beboet siden stenalderen og overalt ses spor af menneskelig aktivitet gennem tusinder af år. Runddysser og bronzealderhøje er spredt ud i landskabet.
 
Se kort på krak.dk

Se mere om Nationalpark Mols Bjerge
Birkesig - kalkbrændeovne Kalkbrændeovne i Birkesig
Birkesig ligger tæt på Glatved Strand, som har en
høj forekomst af kugleflint med et stort kalkindhold.

Den udvundne kalk fra ovnene blev bl.a. brugt til
fremstilling af kalkmørtel til opmuring af stenhuse.

Ovnene var i brug indtil 1935 og gik herefter i forfald.
De blev delvist restaureret i 2002, men er ikke siden
blevet vedligeholdt, så tøv ikke med at se dem.
Rugårdsvej 15, 8444 Balle
GPS koordinater:
N 56° 17' 59.65". E 10° 48' 26.93"

Se kort på krak.dk

Se mere om kalkbrændeovnene
Jernhatten set fra syd Jernhatten
En af Djurslands mange hilsener fra den sidste
istid.
Med sine 49 m.o.h. er Jernhatten langt fra at være
Djurslands højeste punkt, men den syner set fra vandsiden alligevel ret monumental.
Fra toppen af Jernhatten er der en primitiv trappe,
der går stejlt ned til stranden.
Den mest nærliggende forklaring på navnet er, at
Jernhatten (ligesom øen Hjelm) er navngivet ud fra,
at den i sin tid har mindet om en hovedbeklædning.
Havmøllevej 14, 8400 Ebeltoft
GPS koordinater:
N 56° 14' 43.51". E 10° 46' 47.10"

Se kort på krak.dk

Se mere om Jernhatten

Forslag til cykelrute:
Findes på turistbureaet Ebeltoft - Mols
Ørnbjerg Mølle

Møllen var i drift til omkring 1950 og er ikke længere
funktionsdygtig idet, møllehjulet er stærkt hærget.

Den firlængede gård, som møllen var tilknyttet, blev renoveret af en privat rigmand i 1960'erne, men den nedbrændte i 1988 og blev ikke genopført.

Møllen og den omgivelser er absolut et besøg værd.
Stubbevej 2 B, 8410 Rønde
GPS koordinater:
N 56° 15' 38.08". E 10° 38' 4.74"

Se mere om Ørnbjerg Mølle

Forslag til cykelrute:
Hent PDF-fil
     
     
Sideskift for printer    
Porskær Stenhus

Danmarks største runddysse fra 3.300 f.v.t.

Det er lidt af et held, at stendyssen stadig findes.
Den blev i slutningen af 1880'er solgt til en stenhugger, som også fik fjernet en randsten inden,
han blev standset i sit forehavende.
Porskærvej 38, 8420 Knebel
GPS koordinater:
N 56° 13' 20.57". E 10° 30' 36.69"

Se kort på krak.dk

Se mere om Porskær Stenhus
(Porskær bliver også stavet Poskær)
Kolindsund

Danmarks bedst skjulte turistattraktion

Det inddæmmede sund strækker sig fra Kolind til
Grenaa, og dækker et areal på ca. 40 Km².

Der er mange steder skiltet med "Adgang forbudt", men hvis man holder sig til hovedfærdselsårerne, vil ingen cyklister få problemer med lodsejerne.
Se mere om Kolindsund

Kolindsunds venner

Se forslag til Kolindsund rundt med
overnatning undervejs
Kalø Slotsruin

Borgen blev anlagt som fæstningsanlæg i 1313 af kong Erik Menved som værn mod interne fjender.

Vejen til borgen er menneskeskabt og er den bedst bevarede kendte vej fra middelalderen.

Fra 1672 blev borgen nedlagt og gradvist nedrevet.
Molsvej 31, 8410 Rønde
GPS koordinater:
N 56° 16' 59.15". E 10° 28' 46"

Se mere om Kalø Slotsruin
Trehøje

Tre nærtliggende gravhøje i hjertet af Mols Bjerge.

For hvem Mols Bjerge er nyt land, er Trehøje et must. Den højeste af gravhøjene SKAL bestiges!

På dage med særlig god sigtbarhed kan man se til Sjælland, men ellers Tunø, Samsø og Djursland.
(Glem de flere end 25 vindmøller, du også kan se).
Vis kort på krak.dk

Se mere om Trehøje
General Ryes skanser og Dragsmur på Helgenæs

Skanserne er opført under treårskrigen 1848-1850 mod Tyskland, hvor danskerne allerede i 1949 var trængt helt op i midten af Jylland.

Skanserne kom aldrig i brug som fæstningsanlæg, men fik en strategisk betydning som brohovede for undsætning af tropper til forsvaret af Fredericia.
Måske var skanserne hermed udslaggivende for sejren over Tyskland i 1850.
Olaf Ryes Vej, 8420 Knebel
GPS koordinater (cirka):
N 56° 9' 43.00". E 10° 31' 52.55"

Se kort på krak.dk

Se mere om General Ryes skanser

Dragsmur?
Navnet skyldes formentlig, at stedet har
været brugt til at trække/drage skibe fra
det ene vand til det andet.
Sletterhage Fyr på sydspidsen af Helgenæs

Fyret blev opført i 1872, men er ikke længere i drift.
Stedet er et yndet udflugtsmål for turister i bil samt
lystfiskere på havfangst.

Trafikken til og fra Århus Havn passerer så tæt på,
at man tror, at skibene er kommet ud af kurs.

Der kan gås en god vandretur bag om fyret.
Sletterhagevej 58, 8420 Knebel
GPS koordinater:
N 56° 5' 42.63". E 10° 30' 46.60"

Se kort på krak.dk

Se mere om Sletterhage Fyr